Aromaterapi der batter

Aromatherapy Associates

Aromatherapy Associates

VISDOM MØDER VELVÆRE

Betegnelsen aromaterapi dækker over brug af æteriske olier med terapeutiske formål. Det er en relativt moderne terapiform, men rækker langt tilbage – brug af aromatiske olier kendes fra mange gamle civilisationer, og alle kulturer har benyttet duftende planter.

Aromaterapien nyder i dag større popularitet end nogensinde, og blandt medicinere øges dens troværdighed. Kombinationen af berøring og aromatiske dufte synes at skabe en dybdegående påvirkning af sind og krop, og de æteriske oliers markante healende energier kan behandle mange almindelige lidelser på en sikker og effektiv måde.

Aromatherapy Associates er skabt for snart tre årtier siden af Geraldine Howard og Sue Beechey, begge elever af Micheline Arcier – som selv blev uddannet af den moderne aromaterapis grundlæggere, Jean Valnet og Marguerite Maury. Der går således i seriens produkter og behandlinger en klar linje tilbage til aromaterapiens grundlære og principper.

Aromatherapy Associates er omhyggeligt udvalgte æteriske olier, hvis kvalitet og mængde sikrer reelle aromaterapeutiske effekter – fysisk på hud og krop, emotionelt på sindet.

Geraldine Howard fortæller: I hudplejeprodukter kan de æteriske olier, ved at trænge ned i hudens dybere lag, have en positiv effekt på huden som fx en optimering af cellefornyelsesprocessen, forbedring af blodcirkulationen samt løse problemer med akne, eksem og aldrende hud. På et følelsesmæssigt niveau kan duften af æteriske olier have en markant effekt. Lugtesansen er den mest primitive af vores sanser og er forbundet til de dybeste dele af hjernen, som styrer basale instinkter, minder og følelser.”

Om på spa eller hjemme hos dig selv: ritualet omkring en aromaterapeutisk behandling er lige så vigtigt som effekten af selve de æteriske olier. Det er en totaloplevelse, der på én og samme tid påvirker sanser, krop og følelser. Derfor opfordrer Aromatherapy Associates alle til at skabe deres egne ritualer, til at tage et øjeblik fri for dagligdagens stress for at få det fulde aromaterapeutiske udbytte. Ved både at arbejde udefra og ind og indefra og ud lindres og beroliges sindet, følelserne bringes i balance, og pres, anspændelser og blokeringer i kroppen lettes. Serien omfatter 10 forskellige aromaterapeutiske behandlinger blandt andet Relax Deep, Revive Morning, De-Stress Mind og Support Breathe.

 

ImageGen-1.ashx

Især mærkets Bath & Shower Oils gør det nemt at indarbejde emotionel aromaterapi i hverdagen. De bruges FØR brusebadet på bryst arme og nakke, så de æteriske olier først kan absorberes gennem huden og dernæst optages i kroppen via inhalation under det varme bad. ELLER direkte i badekarret, hvor oplevelsen af aromaterapien forstærkes og giver optimal følelse af velvære – samtidig med at oilerne plejer huden.

 

Køb de skønne Bath & Shower Oils i vores webshop